Stærkt.
Du formår at bruge dine ord, så de ikke bare fænger, men rører mig. Og jeg sidder tilbage med en klump i halsen.
Stærkt.
Intet mindre.

Godt tænkt, giver et smil på læben ;-)

Interessant spørgsmål du stiller. Har læst det adskillige gange nu. Tænker stadig.

Simpelt og smukt. Du viser hvordan enkeltheden og de små ting alle er faktorer i det skønne og smukke. Jeg kan godt lide det.

Super interessant, meget intenst. Jeg sad tilbage med en uforklarlig følelse. En letter ubehagelig tekst, der dog appellerer til den nysgerrige del af mit sind.
Kan se hvor du vil hen. Vellykket.

Skarpt. Du gør det jo igen Freja! ;)

I starten troede jeg at det var moren der havde slået foden, og sådan. Først da han/hun begyndte at få slanger osv på, indså jeg det ikke var moren..Så for mig var det hele lidt kludret i starten, og jeg troede det var barnets skyld at moren havde ondt i foden. Super snørlet. Nå, men læste det så igen, og forstod så!:-)

Synes det er en god tekst, og at det så har en speciel betydning for dig er jo bare et ekstra plus, som giver det hele mere liv.
At hun ikke var ligeglad. - Synes det kommer ud på en god måde!:-)

Har hørt noget lignende, mener det var noget i retning af;

"Den eneste sport jeg dyrker, er Ritter sport"

og det er hen i det samme. Så det er ikke nyt læsestof for mig. Men alligevel, det er da noget der bringer et smil frem på læben!:-)

Blev lynhurtigt fanget! Du fik virkeligt min opmærksomhed rettet mod teksten, og du formåede virkeligt at få det frem, som var det den lille pige der fortalte det. Alt i alt, en super interessant tekst! Men hvad skete der??? Jeg er altså nødt til at vide hvad der sker efter! Det er jo super spændende, altså!:-D

Din tekst giver i hvert fald stof til eftertanke.

Man leder sådan efter stedet, for der er fredeligt, intet uro, såmen; ingen krig, drab og ondskab.
Man leder, men det kan ikke findes. - Eller kan det? Måske, men ikke for os.
For et sted uden ilt, er et stod utilstrækkeligt for os at være.
Altså, menneskeligheden vil altid køre i den samme onde cirkel. For vi kan ikke bryde ud af den. - Kun, ved at komme i (dit såkaldte) "perfekte paradis", men da det ligger uden for vores rækkevidde, er det os en umulig gåde. En gåde som aldrig kan løses.

God tekst, den fik mine tanker til at flyde!:-)

Jeg synes det er en god tekst. Men 'god' lyder ret sølle i det store billede, gør det ikke? Men det er godt.
Jeg bliver fanget i starten, men da "Jagter ...." fortsætter i ret så lang tid, mister jeg ligesom oplevelsen, taber inspirationen, mister følelserne, tankerne, omkring digtet. Slutningen er ret fedt, da det giver et lille spark i at der er liv i digtet. Men på det tidspunkt, er digtet allerede slut, og følelserne omkring det, er nu igen væk.


//Kathrine.

Interessant. :-)



//Kathrine.

Hej,

først og fremmest må jeg rose initiativet til at ligge en novelle herind på Fyldepennen. Jeg kan se du ikke har mange publicerede tekster, så hver tekst er noget.

Når det kommer til selve novellen, har jeg måske noget kritik du kan tage - eller lade vær.

Altså, først og fremmest ville en ting, som at rette stavefejl eller andre grammatiske fejl, inden man giver teksten videre til den endelige læser, være en god ide. For det ødelægger stemningen, spændingen, tankerne såvel som følelserne der sættes i gang mens man læser.

Novellen er disponeret på en god måde, men jeg synes teksten kan blive uoverskuelig til tider. Lange sætninger, meget information på en gang, eller tekst der ikke giver mening. Men det handler bare om, når man er færdig, at sætte sig ned med den endelige tekst, læse den, og så rette de fejl hvor man inderst inde selv godt ved man kunne gøre det bedre.

"Sidde med deres klamme parfume og make-up der stank,"

Er blandt andet en sætning du jo nok godt kan se ikke giver mening, hvis du læser den igen. "Og make-up der stank" er jo ikke en god sætning. Det var bare en af dem, så du kan se min pointe.

Du har et godt ordforråd, du skal bare lære at bruge det fornuftigt. Og så lige at sende sekretæren på arbejde, når teksten er slut. Så ville du kunne komme ud med et fornuftigt stykke arbejde, som ville være interessant - så vel som inspirerende - for læseren. Lige nu er det - for mig - bare en rodebunke af en god bagtanke og en masse flotte ord. :-)



//Kathrine.

Hej!
Spændende sød lille tekst, som gav et smil på læben.
Jeg synes også overskriften i sig selv er godt gennemtænkt, da der jo ikke i selve teksten står noget ord for ord, med overskriften. De har en sammenhæng, men ikke med ordenes lighed. Det er genialt lavet, ville jeg mene. :-)

//Kathrine.

Smukt, flydende, nærmest flyvende digt, du har skrevet. Sødt, let og lige til at sluge.

Ros herfra. :-)

//Kathrine.

Jeg må helt ærligt sige at din tekst ikke fangede mig. Jeg har læst den igennem nogen gange. Også højt. Og dine ord giver mig ikke en sammenhæng med noget betydningsfuldt, inspirerende, eller andet der får mig til at fordybe mig i et digt.
Men du har tydeligt nogen ting du vil have ud, den måde du gør det, er bare ikke lige mig. Det skal der også være plads til. :-)

//Kathrine.

Jeg kan godt lide tanken i din tekst. Dynamikken.
Jeg kan godt se hvad du ville ud med, og det er jo det vigtigste. Den personlige del. Men når det er sagt, er der også nogen råd du selvfølgelig også kunne få med.
Små ting som lige at rette teksten igennem inden den bliver publiceret kan gøre læseoplevelsen meget større. Så lige at sørger for ting som kommaer, punktummer og store bogstaver de rigtige steder. Men det er jo en ting du altid kan gøre bedre, det handler bare om lysten, hehe. ;-)

Din ordforråd virker stort og fyldigt, hvilket altid er dejligt inden for skriveriet. Det skal du have ros for.

Jeg vil se frem af flere af dine tekster. Se hvad du kan. :-)

//Kathrine.

Stor tekst med store ord. Meget andet kan jeg ikke sige, end at du har givet mig en følelse af magtesløshed grundet de ord jeg lige har læst, registreret, ladet passere, lade sætte sig fast i mine tanker.
Tak for oplevelsen.




//Kathrine

At komme øverst op - op på bakken. At man vil have optur. Nå sit mål. Men nederlag efter nederlag kommer, og hvert slag gør ondt. Man kan ikke komme op af den glatte bakke. Man kan ikke nå sit mål. Hver gang man når et skridt, så falder man igen. Slaget. Håbløsheden. Smerten.

Det er sådan jeg forstår det.
-I mine øjne, er det smukt skrevet. Man får et billede, af et meget alvorligt emne, skrevet lidt mere afslappet.
Jeg kan godt lide det:)

Kort, præcist og utroligt stærke ord. Flot. :)

Digtet starter ud ret vildt og bizart. Men jeg fortsætter jo trods alt med at læse. Fra starten af er jeg fanget af dit digt, og vil læse mere. Og mere fik jeg læst! Og slutningen løfter hele digtet op for mig. Godt:)

Det er en vellykket overgang du laver, når afsnittene skifter. Man ryger ikke ud af kurs, selvom man er et andet sted.
Flot:)

Nu kan digte jo tolkes på flere måder, men nu får du simpelthen bare min forståelse direkte herned. :-)

Fanget.
Fanget i sig selv.
Fængslet.
At være fængslet i sig selv.
Nu er det jo ikke sikkert det er hvad du prøver at få ud, men det er hvad jeg forstår. At man er fanget i sig selv. Låst inde. Beskyttet. Høje murer dækker, og sørger for man ikke kan komme ud. Man prøver at finde lyset, men der er så mørkt. Fængslet. Indelukket, og man føler sig fanget. Man har ingen kontakt til omverden. - Man lever i sig selv.
Ja, for hvad kan man egentligt gøre? Man er jo fanget i det såkaldte fængsel. Man kan ikke komme ud. Murene er høje, og mørket er stort. Man er fanget. - Fanget i sig selv.
Men lys skal komme, og lys kommer. For til sidst, overvinder man nemlig sig selv, og bliver sat ud. Ser lyset. Føler lykken. Man er brudt ud af de høje murer, og mørke bliver til lys. Alting er skarpt, men det er klarere end nogensinde før.


Det er meget smukt:)